skip to Main Content

Ovalt Julehjerte Skabelon

15.00 DKK inkl. moms

Beskrivelse

Sværhedsgrad:
Klip
Flet

Selve julehjertets form bliver udfordret i dette design, hvor man ved første øjekast slet ikke kan se hvilken retning flettet løber!

Skabelon til øjeblikkelig download

Her får du skabelonen til dette julehjerte til download umiddelbart efter betalingen. Du får en pdf-fil med skabelon, klar til print på A4.

Eksempel:

Du kan downloade et eksempel på en skabelon under Gratis Skabeloner. Flettevejledning og evt. tips til klippet kan du se længere nede på denne side.

Printer du skabelon som den er, får du et julehjerte der er ca. 14 cm bredt og 13 cm højt uden hank (nogle hjerter har lidt anderledes dimensioner, men giver et julehjerte der visuelt virker lige så stort). Til denne størrelse anbefaler jeg en hankebredde på ca. 2,2 cm.

Ønsker du et mindre hjerte, kan du nedfotografere skabelonen inde i printer-indstillingerne. Printer du fx ved 74% størrelse, får du et julehjerte der er ca. 10 cm bredt.

Klippevejledning

Julehjertet er let at klippe, da alt er enten lige snit eller bløde buer. Vær omhyggelig med spidserne i side-buerne da det skæmmer grimt hvis de ikke bliver helt spidse. Vær også omhyggelig med at klippe præcist efter skabelonen her, da parallel-flet altid kræver stor præcision.

Flettevejledning

Begynd med at flette det øverste 3×3-område, på helt normal vis. Det øverste felt skal være rødt.

Få derefter lidt kontrol over sidebuerne, så de kan ligge fladt. Men vent med at flette dem. Gå i stedet videre og flet det nederste 3×3-område på ret normal vis. Det øverste felt her skal igen være rødt.

Nu skal du flette sidebuerne; dette er en slags indre flapper, så flettet skal gentages på bagsiden. Tag den øverste trekant-spids på den hvide dels sidebue; Den skal parallel-flette så den kommer over den yderste røde sidebue, dvs. at hakket i den røde sidebue skal passe ind hvor den hvide trekant-spids hægter til sin flap. Derefter skal trekantbuen blot under og derefter over de to indre røde sidebuer.

Dette gentages nu for de to andre hvide trekant-flapper, og derefter for de røde trekant-flapper i den anden side.

Man kan evt. lægge en smule lim under de løse spidser ind mod midten af hjertet hvis de er lidt løse. Dette får midten til at fremstå flottere.

God Flettelyst!

Back To Top