skip to Main Content
Webshoppen er lukket, og jeg sælger desværre ikke mine julehjerte-skabeloner på nærværende tidspunkt. Disse sider er bevaret for flettevejledningerne, hvis du tidligere har købt en af mine skabeloner.

Skabelonerne til 24 af mine bedste julehjerter er udgivet i min bog, som du kan læse mere om her.

Node Julehjerte Skabelon

Beskrivelse

Sværhedsgrad:
Klip
Flet

Et rytmisk julehjerte til musik-elskerne!

Klippevejledning

Vær meget præcis med at få julehjertets vinkel rigtig — en lille ændring kan få de fine ben på noden til at forsvinde eller blive skæve. Ellers er de eneste problemer med klippet at få de små fødder pænt runde, og at ikke klippe de fine flapper igennem.

Som angivet  kan man klippe node-fødderne på den hvide del af. Det gør julehjertet lidt lettere at flette.

Flettevejledning

Den Hvide del begynder som kun to flapper, men den brede første flap deler sig i to lidt nede. Begynd med at flette hele den brede første Hvide flap udover alle Sorts flapper undtagen den nederste. Pil så den lille trekantede Sorte flap frem foran Hvid. Tag dernæst den midterste Sorte flap (den der er meget tynd på midten) ud af Hvid igen og flet udover. Fødderne på noden vil gerne sætte sig fast, og det kan godt drille at rette den tynde node-bjælke ud.

Herfra er det almindeligt flet af den nederste Hvide og den nedereste Sorte flap. Den nederste Hvide flap ender i en spids der skal ind i den nederste Sorte del til sidst. Inden dette kan lade sig gøre må du stramme hjertet helt op, så hjerte-delene ligger helt korrekt i forhold til hinanden.

God flettelyst!

Back To Top