skip to Main Content

Fire Søndage i Advent Skabelon

45.00 DKK inkl. moms

Beskrivelse

Sværhedsgrader:

1. Advent 

2. Advent 

3. Advent 

4. Advent 

Med denne serie kan du lave din egen julehjerte-adventskrans, hvor du hver søndag tilføjer et hjerte og et lys.

Skabeloner til øjeblikkelig download

Her får du skabelonerne til alle julehjerterne i samlingen til download umiddelbart efter betalingen. Du får en pdf-fil for hver med skabelon, klar til print på A4.

Eksempel:

Du kan downloade et eksempel på en skabelon under Gratis Skabeloner. Flettevejledning og evt. tips til klippet kan du se længere nede på denne side.

Printer du en af skabelonerne som den er, får du et julehjerte der er ca. 14 cm bredt og 13 cm højt uden hank (nogle hjerter har lidt anderledes dimensioner, men giver et julehjerte der visuelt virker lige så stort). Til denne størrelse anbefaler jeg en hankebredde på ca. 2,2 cm.

Ønsker du et mindre hjerte, kan du nedfotografere skabelonen inde i printer-indstillingerne. Printer du fx ved 74% størrelse, får du et julehjerte der er ca. 10 cm bredt.

Klippevejledning til 1. søndag i advent

Følg skabelonerne omhyggeligt, især omridset af hjertedelene. De indre snit og de takkede områder udføres bedst med en skalpel eller meget skarp kniv. På den anden side behøver man ikke være præcis med hvordan de enkelte takker ser ud: det skal jo bare give indtryk af en gran-krans. Klip eller skær alle andre linjer helt som angivet: vær præcis, men gå hellere en lille smule for langt end for kort. Lidt papir klippes af omkring de takkede områder og indeni kransene. Dette er meningen.

Fletvejledning til 1. søndag i advent

Vend delene rigtigt: Følg pilene angivet på skabelonen. Julehjertet er overordnet set et 3×3 flet, hvor især lysstrålerne kan forvirre lidt hvordan man skal flette. Første Røde flap skal udover første Hvide. Derefter følger to små “indre flapper” til lys-strålerne: Dem skal du bare ignorere for nu, og det er ikke vigtigt om de ender udenpå eller indeni. Flet både øverste Hvide og Røde flap helt ned: først Hvidt til felterne ved siden af lyset, og dernæst Rødt ved guirlanderne.

Den store midterste Røde flap skal udenom Hvid, så lys og krans fremkommer, og derefter under Hvid. Flet ligeledes den store midterste Hvide flap over Rød under kransen. Det nederste felt er det sidste egentlige flet, og det skal være Rødt. Pas på i den spidse top af dette felt, at papiret ikke sætter sig fast.

Til sidst retter vi lysstrålerne: de indre flapper øverst i hjertet kan nu frit hives indenfor eller udenfor: se på billedet af det færdige hjerte for hvordan de skal sidde. Det er lidt noget pillearbejde, og brug evt. en pincet eller noget spidst. Gentag dette på bagsiden.

Klippevejledning til 2. søndag i advent

Følg skabelonerne omhyggeligt, især omridset af hjertedelene. De indre snit og de takkede områder udføres bedst med en skalpel eller meget skarp kniv. På den anden side behøver man ikke være præcis med hvordan de enkelte takker ser ud: det skal jo bare give indtryk af en gran-krans. Klip eller skær alle andre linjer helt som angivet: vær præcis, men gå hellere en lille smule for langt end for kort. Lidt papir klippes af omkring de takkede områder og indeni kransen. Dette er meningen.

Flettevejledning til 2. søndag i advent

Grund-flettet til 2. Søndag er ligesom 1. Søndag, men der foregår noget nyt imellem de to lys, og lysstrålerne er også mere komplicerede.

Start igen med at flette første felt Rødt. Ignorér igen alle de små indre flapper til lysstrålerne, og flet øverste Hvide flap udenom Rød og til sidst under Rød. Den øverste Røde flap flettes under Hvid efter det første felt, og forstætter under Hvid til guirlanden ved hjørnet.

Hvid har en stor indre, nedadpegende flap til feltet mellem lysene, og denne skal over den Røde indre, opadpegende flap. Dernæst skal den midterste, lukkede Hvide flap under Rød for at lave selve kransen. Felterne under kransen flettes som ved 1. Søndag.

Nu retter vi alle de indre flapper. Det lille lys løftes frem foran Hvid, og begge flammer løftes frem. Den Hvide flap mellem lysene låses under Rød i hakkerne i kransen. Endelig justeres lysstrålerne ligesom på 1. Søndag: bemærk dog de to lange lysstråler som faktisk skal flettes med hinanden for at få farveskiftet hvor de krydser. Gentag på bagsiden.

Klippevejledning til 3. søndag i advent

Følg skabelonerne omhyggeligt, især omridset af hjertedelene. De indre snit og de takkede områder udføres bedst med en skalpel eller meget skarp kniv. På den anden side behøver man ikke være præcis med hvordan de enkelte takker ser ud: det skal jo bare give indtryk af en gran-krans. Klip eller skær alle andre linjer helt som angivet: vær præcis, men gå hellere en lille smule for langt end for kort. Lidt papir klippes af omkring de takkede områder og indeni kransene. Dette er meningen.

Flettevejledning til 3. søndag i advent

Denne gang skal første felt være Hvidt, og både øverste Hvide og Røde flap skal flettes Hvidt helt ned til hjørnerne der igen er Røde: ignorér de mange indre flapper. Det store midterste felt er igen Rødt, og bunden af hjertet flettes helt som før.

Justeringen af de indre flapper er det svære. Til de to mellemrum mellem lysene skal de Hvide indre flapper hentes frem. Ved det brede mellemrum låses den Hvide flap ved kransen. Det ene lys ser meget bredt ud fordi hele den ene side skal vippes under Hvid. Nu kan de tre flammer også vippes frem.

Endelig justeres alle lysstrålerne. Igen skal to af dem flettes for at lave farveskift ved deres overlap.

Gentag al justeringen af indre flapper på bagsiden. Nogle af lysstrålerne kan man evt. give en klat lim, hvis de stikker ud.

Klippevejledning til 4. søndag i advent

Følg skabelonerne omhyggeligt, især omridset af hjertedelene. De indre snit og de takkede områder udføres bedst med en skalpel eller meget skarp kniv. På den anden side behøver man ikke være præcis med hvordan de enkelte takker ser ud: det skal jo bare give indtryk af en gran-krans. Klip eller skær alle andre linjer helt som angivet: vær præcis, men gå hellere en lille smule for langt end for kort. Lidt papir klippes af omkring de takkede områder og indeni kransene. Dette er meningen.

Flettevejledning til 4. søndag i advent

Strukturen er meget lig 3. Søndag: Øverste felt skal være Hvidt, og de øverste flapper skal flettes Hvide hele vejen ned, indtil hjørnerne. Midterfeltet skal være Rødt, og bunden af hjertet flettes som før.

Til justeringen, så start igen med mellemrumene mellem lysene, hvor to nedadpegende Røde indre flapper skal under Hvid. Det sidste mellemrum er allerede hvidt og skal blot låses ved kransen. To af lysene er brede fordi den ene side af hver skal vippes under Hvid: hiv samtidig i både den Hvide og Røde del for at gøre dette. Før derefter flammerne frem.

Lysstrålerne er faktisk lettere her end ved 3. Søndag: alle dem i siderne skal ganske enkelt føres frem (Røde) eller tilbage (Hvide). De to i midten skal flettes med hinanden som før.

Gentag al justeringen på bagsiden. Igen kan man med fordel give nogle af lysstrålerne en klat lim.

God flettelyst!

Slutter snart! BLACK FRIDAY rabat på vores Klip-og-Flet og Flette-Udfordringer
Back To Top