skip to Main Content

Blowin’ in the Wind Skabelon

15.00 DKK inkl. moms

Beskrivelse

Sværhedsgrad:
Klip
Flet 

The Julehjerte, my friend
Is a-blowin’ in the wind

Sådan ville Bob Dylan sikkert have skrevet, havde han bare flettet flere julehjerter.

Den skarpe julehjerte-fletter vil med det samme genkende dette hjerte som er en klassiker med et frisk pust: julehjerte i hjerte.

Udover hiv og puf fra vindens blæsen, så har jeg også tilføjet nogle nørdede tricks for at undgå to uheldige ting ved det klassiske hjerte: For det første er det ene hvide felt i bunden af  hjertet normalt delt i tre pga. den måde de små flapper til det indre hjerte er klippet. For det andet sidder den ene hjertelap normalt løst i den ene side, og kan komme til at stikke uskønt ud. Begge disse ting er løst i min version af hjertet.

Skabelon til øjeblikkelig download

Her får du skabelonen til dette julehjerte til download umiddelbart efter betalingen. Du får en pdf-fil med skabelon, klar til print på A4.

Eksempel:

Du kan downloade et eksempel på en skabelon under Gratis Skabeloner. Flettevejledning og evt. tips til klippet kan du se længere nede på denne side.

Printer du skabelon som den er, får du et julehjerte der er ca. 14 cm bredt og 13 cm højt uden hank (nogle hjerter har lidt anderledes dimensioner, men giver et julehjerte der visuelt virker lige så stort). Til denne størrelse anbefaler jeg en hankebredde på ca. 2,2 cm.

Ønsker du et mindre hjerte, kan du nedfotografere skabelonen inde i printer-indstillingerne. Printer du fx ved 74% størrelse, får du et julehjerte der er ca. 10 cm bredt.

Klippevejledning

Følg skabelonen omhyggeligt, især omridset af hjertedelene. Klip eller skær alle de angivne linjer helt som angivet: vær præcis, men gå hellere en lille smule for langt end for kort. På den Hvide del falder lidt papir af under klippet. Dette er normalt.

Flettevejledning

Vend delene rigtigt: Følg pilene angivet på skabelonen.

Første Røde flap flettes udover første Hvide, dernæst under anden Hvide og så udover den tredje. Første Hvide flap flettes ligeledes hele vejen ned, skiftevis indeni og udover.

De midterste flapper på begge hjertedele er delt i tre. Flet de to øverste Røde af disse udover alle tre på Hvid. Flet den sidste midterste Røde flap indeni de tre Hvide midterste flapper. Den Hvide midterste flap bliver bred igen i bunden og denne flettes udover nederste Røde flap.

Den nederste (store) Hvide flap flettes udover alle tre tynde Røde flapper og dernæst indeni den nederste Røde flap.

Nu mangles blot at justeres i det indre hjerte, hvor nogle af felterne har forkerte farver. Skråt ovenover det centrale Røde hjerte-felt er et Rødt felt med snit i: dette laves Hvidt ved at føre de røde indre flapper, som snittene laver, ind bag Hvid. Det andet felt skråt over det centrale hjerte-felt laves Hvidt ved at hive den Hvide midterste flap, der er indenunder, frem foran Rød lige før feltet. Samme fremgangsmåde gør feltet på den modstående side af det centrale Røde hjerte-felt Hvidt. Nu er to hjørnefelter (af det indre hjerte) Hvide men skal være Røde: på begge er det Hvide skåret op i to små flapper der kan føres ind under Rød. Gentag disse justeringer på bagsiden.

God flettelyst!

Upcoming: Super BLACK FRIDAY rabat på vores Klip-og-Flet og Flette-Udfordringer
Back To Top