Kategori: Nyheder

Skabelonerne er nu lidt lækrere

Jeg er netop blevet færdig med at gennemgå alle skabelonerne jeg har lavet – pyha! Nu er pdf’erne lige blevet lidt lækrere: hjerterne er større på papiret og ca. lige store, der er tegning af det færdige hjerte, der er flette-retnings-pile, og flere andre små-forbedringer :-) Det tog et godt stykke tid, men jeg synes det var lidt sløset før.

Jeg håber skabelonerne nu er lettere og sjovere at bruge! Læg gerne en kommentar hvis du har forslag til andre rettelser.

Julehjerter i Ugebladet Hjemmet

Hjemmet Uge 50 2016 bragte en lang artikel og mit og min kone Carolas julehjerte-eventyr sammen. Det er en rigtig sød og sjov artikel, hvor jeg fortæller om hvordan jeg kom i gang med julehjerter, hvorfor jeg blev ved, og hvorfor jeg deler dem her med jer på hjemmesiden. Og så også lidt om hvordan Carola og jeg fandt hinanden :-)

JulehjerteDesign Johan Rosenkilde i Ugebladet Hjemmet
JulehjerteDesign Johan Rosenkilde i Ugebladet Hjemmet

Tak til Hjemmet for den sjove og gode oplevelse.

JulehjerteDesign i Go’ Morgen Danmark

Lørdag d. 12. december kl. 8.20 fletter jeg på slap line på TV2s morgen-program
Go’ Morgen Danmark, live fra Tivoli. Se med når jeg fortæller om hvorfor
julehjerter er fantastiske og pynter studiet op til jul!

UPDATE: Så er showet overstået. Det var rigtig sjovt at være med. Desværre kan jeg ikke link’e til udsendelsen pga. ophavsret. Men julehjertet jeg flettede til programmet er mit, så det kommer her.

Læs mere